Tilskud i 2023
Fondens bevillinger er etårige og følger kalenderåret.
Flerårige projekter kan derfor kun søge om tilskud for et år af gangen. Der skal afrapporteres for anvendelse af tilskuddet for hvert bevillingsår.
Som udgangspunkt er man som ansøger forpligtet til at udføre de aktiviteter og følge den tidsplan, der er angivet i ansøgningen, hvis tilskuddet skal udbetales. Men undervejs i projektet kan man komme i situationer, hvor dele af projektet må udskydes, hvor der bliver behov for andre aktiviteter end dem, der er angivet i ansøgningen, eller hvor forudsætningerne for projektet i øvrigt ændrer sig, eksempelvis som følge af forhold hos eksterne leverandører.
I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte fonden.
Ansøgningsfrist 2023
Ansøgningsrunden for tilskud i 2023 gennemføres med ansøgningsfrist den 29. august 2022 kl. 12.00
Ansøgningsmaterialet for 2023-runden
Ansøgningsskemaet som består af 3 dele:
- Del 1 Hovedskema med basisoplysninger om projektet og om ansøger (word)
- Del 2 Projektbeskrivelsen (word)
- Del 3 Leverancer, Effekter, Projektøkonomi (excel)
Indsendelse af ansøgning til fonden
Projektansøgningen skal sendes pr. mail til: info@prdfond.dk
Skriv venligst projektets titel og/eller ansøgers navn i mailens emnefeltet fx ”KU - Optimering af udbytter i hestebønner”
Til brug for fondens registrering af ansøgninger er der i skemaerne lagt felter/koder ind. Det er derfor vigtigt, at følgende dokumenter vedlægges i mailen:
- Del 1 i word
- Del 2 i word
- Del 3 i excel
- Derudover skal ansøgningen fremsendes i pdf-format, hvor del 1, 2 og 3 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de tre dele i PDF-format: www.pdfmerge.com
Kvittering for modtagelse af ansøgning
Ansøgere vil modtage en mail med kvittering for at ansøgningen er modtaget.
Der skal efter tilskudsperiodens afslutning ske en afrapportering for projekter, som fonden har ydet tilskud til i bevillingsåret 2023.
Afrapporteringen i form af faglig beretning og tilskudsregnskab anvendes til kontrol af midlerne korrekte anvendelse. Kontrollen gennemføres af fonden og fondens revisor.
På baggrund af afrapporteringen udarbejdes fondens regnskab for 2023. Heraf fremgå fondens indtægter og udgifter i 2023, herunder bevilget og anvendt tilskud. Derudover indgår en beskrivelse af projektet på baggrund af de faglige beretninger. Fondens regnskab vil i lighed med budgettet blive offentliggjort på fondens hjemmeside
- Fristen for indsendelse af elektroniske faglige beretninger er den 31. januar 2024
- Fristen for indsendelse af tilskudsregnskaber er den 11. marts 2024
Tilskudsmodtager har pligt til at opbevare det originale tilskudsregnskab og den faglige beretning.
Tilskudsregnskab
Tilskudsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Når tilskudsmodtager er optaget på finansloven med en driftsbevilling og revideres af Rigsrevisionen, er der ikke krav om, at tilskudsregnskabet skal påtegnes af en revisor.
Tilskudsmodtagere, som har modtaget tilskud til gennemførelse af flere projekter, kan udarbejde ét samlet tilskudsregnskab indeholdende delregnskaber for de enkelte projekter.
Tilskudsregnskabet består af to dele, som inden fremsendelse til fonden skal samles til ét dokument:
- Del 1A PRD: Forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og – beretning (Word)
- Del 1B PRD: Forside og ledelsespåtegning for offentlige institutioner uden krav om revisorpåtegning (Word)
- Del 2: Oversigt over tilskud samt projektøkonomiskemaet (Excel)
Del 1A og Del B er skrivebeskyttede, så der kun kan skrives i de grå felter.
Såfremt revisor har bemærkninger og forbehold kan en ikke-skrivebeskyttet udgave downloades jf. sidste afsnit.
Det underskrevne tilskudsregnskab skal indsendes med alle sider samlet til ét pdf-dokument dvs. indeholdende forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og – beretning samt oversigten over tilskud (kan undlades ved kun et projekt) samt projektøkonomisiderne. Tilskudsregnskabet skal indsendes pr. mail til info@prdfond.dk.
Ved indscannede udgaver skal opløsningen være høj, så teksten fremstår tydelig.
Evt. program til at samle dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Fondens skabelon for den uafhængige revisors erklæring er udarbejdet på baggrund af standarderne for offentlig revision (SOR), som trådte i kraft 1. januar 2017. http://www.rigsrevisionen.dk/bagved-revisionen/standarderne-for-offentlig-revision/.
Hvis der inden aflæggelse af tilskudsregnskabet fastlægges nye standarder for offentlig revision inden revisionen af tilskudsregnskabet er afsluttet, skal de nye standarder anvendes for det aktuelle år, såfremt der er et krav herom i standarderne. I skabelonen er der indsat de relevante henvisninger til de bestemmelser, som der skal aflægges tilskudsregnskab efter.
Når tilskudsmodtagers revisor har bemærkninger og forbehold
Såfremt tilskudsmodtagers revisor ikke kan tiltræde fondens standardskabelon, jf. Del 1A kan en ikke-skrivebeskyttet udgave downloades her:
- Del 1C PRD: Forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og – beretning (ikke-skrivebeskyttet), (Word)
Denne udgave giver tilskudsmodtagers revisor mulighed for at tilføje en eller flere bemærkninger herunder ændre i påtegning og eventuelt tage forbehold.
Det er fx også muligt at oplyse, at der er foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn.
Faglig afrapportering med effektvurdering
Formålet med den faglige afrapportering er at få viden om, hvorvidt de planlagte aktiviteter er gennemført, og om projektet således har nået de mål, som blev anført i ansøgningen. Projektets leverancer og effekter bliver målt ved hjælp af et effektvurderingsskema. Alle tilskudsmodtagere vil modtage en mail med et link til effektvurderingsskemaet, som skal besvares elektronisk.
Linket fremsendes til projektlederne, jf. det oplyste i ansøgningen.
Der sondres mellem to forskellige effektvurderingsskemaer:
Det sker, at aktiviteter grundet faglige eller praktiske omstændigheder må ændres. Hvis der skal foretages væsentlige ændringer af faglig karakter og ændringer i projektets budget, skal fonden godkende ændringerne. Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projektet.
Der opfordres til at kontakte sekretariatet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en ændring forudsætter godkendelse.
Fondens skema til brug for ansøgning om ændringer findes nedenfor. Skemaerne skal ligeledes bruges til opfølgning på bestyrelsens beslutning om delvist tilskud.
Skema til brug for ændringer vedr. 2023-bevillinger
Skemaet består af to dele:
Hvordan og hvornår
Ændringsansøgninger skal indsendes til fonden, så snart behovet opstår og senest ved udgangen af bevillingsperioden den 31. december.
Ansøgningen skal fremsendes pr. mail i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Skriv venligst projektets titel og/eller ansøgers navn i mailens emnefeltet fx ”KU - Optimering af udbytter i hestebønner”.
Fondens bevillinger er 1-årige og bevilges for et kalenderår. Tilskuddet kan således kun dække projektomkostninger, der ligger i perioden 1. januar – 31. december i det kalenderår, som bevillingen vedrører.
Der skal derfor opstilles realistiske budgetter for kalenderåret, og aktiviteterne skal kunne gennemføres inden for kalenderåret. Der kan alligevel blive behov for at udskyde visse af projektets aktiviteter til afholdelse senere, eksempelvis som følge af eksterne leverancer, der svigter, barsel eller længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere.
En projektforlængelse betyder, at tilskudsmodtager formelt modtager to tilskud - ét tilskud i det oprindelige bevillingsår og ét tilskud i det efterfølgende år. Der skal således aflægges en afrapportering for hvert tilskud / hvert år.
Der kan ansøges om fristforlængelse frem til den 31. december.
Skemaet til brug for ansøgning om forlængelser af 2023-projekter kan downloades her:
Indsendelse af ansøgning om projektforlængelse
Ansøgningen skal fremsendes i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de to dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Ansøgningen skal sendes pr. mail til: info@prdfond.dk
Fondens udbetalingspraksis er i oktober 2021 blevet ændret. Det betyder, at den praksis, som tidligere er blevet anvendt, ikke længere er gældende.
Fondens udbetalingspraksis er som følgende:
- Tilskudsmodtagere gives mulighed for en gang i kvartalet at oplyse fonden om det faktiske, realiserede forbrug i hver af tilskudsmodtagers projekter. Oplysningerne afgives af en organisationsansvarlig ved brug af en erklæring.
- Erklæringen lægges til grund for udbetaling af tilskud således, at udbetaling alene sker på baggrund af allerede afholdte udgifter, og alene i henhold til fondens andel af projektets finansiering.
- Muligheden for at modtage udbetaling vil ske under forudsætning af, at fondens likviditet giver mulighed herfor.
- Der er ikke krav om revisorpåtegning.
- Slutudbetaling af de sidste 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter vil ske på baggrund af revisorpåtegnet tilskudsregnskab.
Erklæring til brug for anmodning om udbetaling:
Fondsbestyrelsens afgørelser kan indbringes til Landbrugsstyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen i henhold til § 8, stk. 7 i landbrugsstøtteloven.
En eventuel klage skal sendes til Landbrugsstyrelsen, EU & Landbrug, Grøn udvikling & Ny viden, gron-udvikling-ny-viden@lbst.dk.